Læsekommunerne

12 kommuner deltog i Danmark Læsers konkurrence om at blive Danmarks bedste læsekommune. Læs mere om projekterne her.

1. Aabenraa: ”Droppet ud? Check ind i et litterært fællesskab”
Her undersøges, hvordan skønlitteraturen kan give en stor gruppe unge mennesker, som befinder sig i sprækken mellem uddannelse og arbejdsmarked, et perspektiv på deres eget liv.
Læs mere her

2. Frederikshavn: ”Face off, FIK læser”
Her undersøges, hvordan byens stolthed – ishockeyklubben ”White Hawks” – kan anvendes som løftestang for læselyst for klubbens mange aktive og alle byens borgere.
Læs mere her

3. Furesø: ”Jeg læser egentlig ikke, men…”
Her undersøges, hvordan partnerskaber, med en lang række lokale aktører og frivillige, kan få flere til at læse via projekter, som – med et glimt i øjet – gør litteraturen tilgængelig i en række definerede målgrupper.
Læs mere her

4. Greve: ”Læs for mig”
Her undersøges, hvad det betyder, at litteraturen nemt, bekvemt og gratis tikker ind på mobilen og drejer sig om et dramatisk tema, 1. verdenskrig, som appellerer til mange i målgruppen.
Læs mere her

5. Hillerød: ”Hillerød læser”
Her undersøges, hvordan tilgængelighed kan være med til at øge læsningen i kommunen, og hvordan litteraturen kan skabe et grundlag for et nyt fællesskab i et socialt boligområde.
Læs mere her

6. Horsens: ”At læse sammen med andre”
Her undersøges, hvordan fællesskabet, der er omkring dét at læse sammen, kan være en drivkraft for at øge læsning og læselyst – lige fra læsegrupper til læsekonkurrencer.
Læs mere her

7. København: ”Stemmer til et stumt fag”
Her undersøges, hvilken betydning det har, at litteraturen opleves som vedkommende, genkendelig og interessant, og om den i så fald kan vække genklang – ikke alene hos de deltagende medarbejdere – men også hos deres kollegaer og ansatte i lignende fag.
Læs mere her

8. Odsherred: ”Odsherred Læser”
Her undersøges, hvilken betydning det har, når der sættes fokus på bøger og læsning i bybilledet i hele kommunen – der hvor borgerne bor, handler, arbejder og uddanner sig.
Læs mere her

9. Randers: ”Nordbyen læser”
Her undersøges, hvordan ellers velkendte metoder (læsegrupper m.m.) kan anvendes i en ny kontekst – i et socialt udsat boligområde med en varieret befolkningssammensætning, som både har læsetekniske, personlige og sproglige barrierer for at læse. Nordbyen er et område, hvor litteraturen hverken er synlig eller tilgængelig, og der er langt til biblioteket.
Læs mere her

10. Rebild: ”Rebild lytter”
Her undersøges, hvorvidt tilgængelighed af nøje udvalgte lydbøger kan åbne den skønlitterære verden for en gruppe mennesker, som ikke har stærke læsetraditioner, men som har forholdsvis meget tid alene.
Læs mere her

11. Ringkøbing-Skjern: ”Læs igen”
Her undersøges, hvorvidt konkurrenceelementet kan bidrage til at øge læsning og læselyst blandt en gruppe medarbejdere på to større produktionsvirksomheder.
Læs mere her

12. Sønderborg: ”Sønderborg holder sig læsende”
Her undersøges, om et partnerskab med en lokalradio, en række frikøbte lydbøger samt en kreativ anvendelse af byrummet kan få borgere, der sjældent læser, til at downloade gratis og lytte.
Læs mere her

Siden er sidst opdateret: 06.06.2016
  • Slots- og Kulturstyrelsen
  • H.C. Andersens Boulevard 2
  • 1553 København V
  • Tlf: +45 33 95 42 00
  • Email: post@slks.dk
  • EAN

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Accept af cookies

På danmarklaeser.dk bruger vi cookies til at forbedre vores hjemmeside, så den lever op til brugernes behov. Vi bruger blandt andet cookies til at føre statistik over trafikken på siden, så vi kan sikre os, at indholdet er relevant og let at finde for brugeren. Du kan til hver en tid slette cookies fra danmarklaeser.dk.

Læs mere om cookies på danmarklaeser.dk
Cookies

(dialogboks slutter)